SCN_0001

Billedet herover er mig, ca anno 1988. Der er sket lidt siden, håret er blevet skiftevis kortere og længere, bukserne sidder vist ca samme sted, og kameraet er blevet skiftet ud. Men ellers er det ret tæt på at være sådan mine venner og familie kender mig. Jeg er ham med kameraet. Og det har det næsten været lige siden billedet blev taget. Jeg har på ferier, sommerlejre og til familiefester, altid været ham der tog billeder med familiens kamera. Jeg har altid fundet det ret fascinerende og altid nydt følelsen, når man fik stoppet tiden på det helt rigtige tidspunkt. Det var dog først da jeg flyttede hjemmefra i 2006 at jeg for alvor tog interessen op. Siden har jeg været så heldig at få lov at forevige smukke brudepar over hele landet.

Idag er jeg gift med min Ida, og vi bor i Århus. Vi nyder at rejse og slappe af herhjemme med en god film og et godt glas rødvin.
Til dagligt læser jeg til Fotojournalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.